Skrevet af Allan Bojsen Torsdag, 03. september 2009 17:13
Her kommer mutter med kost og spand. Vi giver inspiration til den store forårsrengøring på computeren.
Foråret er her. Solens varme rammer forhåbentlig snart det danske landskab for alvor. Solen vil snart skinne på os, og det medfører desværre også at mange finder de helt store rengøringsremedier frem, for er der noget værre end beskidte ruder, nullermænd under sofaen og støv på de kongelige porcelænsfigurer? Ja. Det er der. Skidt og ragelse på computerens harddisk. Der sker nemlig ofte det, at der samles en masse data på harddisken, som man med fordel kan fjerne. Her får læserne et minikursus i at rydde op på Windows-computeren.
Fyldstof fra internettet
Et af de områder, der ofte fylder op på computeren, er rester fra vores ture på internettet. Det er nemlig således, at vi typisk – uden at vi tænker over det – hiver en række filer ned til disken, når vi ser den ene hjemmeside efter den anden. Begrebet hedder Midlertidige internetfiler, og det er et levn fra de dage, hvor mennesket surfede på nettet ved hjælp af de langsomme modemmer, der forbandt os til internettet ved hjælp af husets telefonlinje. Her var det en fordel, at browseren automatisk hentede en kopi af billedfiler ned til harddisken, idet billederne efterfølgende tittede hurtigere frem på skærmen. Med et ældre 56K modem var det somme tider en prøvelse at skulle vente på billeder fra nettet, men hvis der lå en kopi på harddisken, blev hjemmesiden læst hurtigere ind.
Med tidens hurtige bredbåndsforbindelser er denne funktion knap så bevendt, men mange browsere gemmer stadig disse Midlertidige internetfiler. I den mest anvendte browser, Internet Explorer 7.0, rydder man op på følgende måde: Klik på Funktioner og vælg menuen Slet browserdata. Her finder du en række områder, hvor du med fordel kan rydde op, blandt andet de midlertidige internetfiler. Et klik på knappen Slet filer og et bekræftende Ja hjælper dig af med fyldstoffet. Under menuen Slet browserdata kan du endvidere fjerne andre småting, for eksempel cookies, som er små tekstfiler, som mange hjemmesider automatisk lægger på din harddisk.
Gratis støvsugerprogram
I det hele taget ligger der muligvis en pæn omgang filer på disken, som man med fordel kan slette. Hvis man ønsker hjælp med at finde og eliminere sådanne filer, kan man med fordel anvende gratisprogrammet CCleaner. Det er et program, hvis eneste funktion er at gennemscanne harddisken og herved finde unødige filer. Efter en scanning lister programmet disse filer op, og herefter kan man vælge at lade CCleaner rydde op efter sig. Det gør programmet uden at blinke med øjnene, og man skal være forberedt på at det er en sober og omfangsrig rengøring, som CCleaner mestrer.
Generelt plejer programmet at jagte unødvendige sager på computeren, som med fordel kan slettes, men vær opmærksom på, hvilke filer den foreslår at fjerne, inden du igangsætter den endelige rensning. Den vil eksempelvis gerne tømme Papirkurven, og mange pc-brugere bruger netop Papirkurven som en slags gardering. Hvis man kommer til at slette en fil eller en mappe, kan man altid redde det tilbage ved at gendanne det fra Papirkurven. Hvis man ukritisk lader CCleaner rengøre harddisken, vil programmet som standard også tømme Papirkurven, og så er det straks meget sværere at genskabe slettede data.
Husk i øvrigt at tage en sikkerhedskopi af vigtige filer, for eksempel arbejdsdokumenter, regneark, digitale billeder og musikfiler. Man risikerer nemlig at for meget bliver slettet, hvis mutter går for grundigt til værks med kost og spand.
Seneste Freeware artikler
|
af Prutterhunden
De fleste nettipsere kender nok Dropbox, som jeg selv vil anbefale til enhver. SugarSync er et synkroniserings/backup/share-værktøj meget lig Dropbox. Men på nogle områder er Mere…
|
|
Savner du en stak programmer i Windows 7, for eksempel
Windows Mail
Messenger
Toolbar
Photo Gallery
Movie Maker
Writer
Family Safety
Office Live Add-in
Så er der hjælp forude. Microsoft Mere…
|
|
Du, naboen og jeg ved udmærket at der er masser af gratis programmer på nettet. En søgning i Google efter freeware giver resultater nok til en times surfing eller to, men desværre er det også Mere…
|
|
Kongen af billedbehandling hedder Photoshop. Adobe Photoshop CS5 er udkommet, og her er der tale om sublim billedbehandling i verdensklasse. En lille hage ved Photoshop er prisen, som Mere…
|
|
Et blik i min billedmappe på den eksterne harddisk fortæller, at der ligger over 9.000 digitale billeder. Lidt af en mundfuld, men sådan er det jo, når man går bersærk med det digitale kamera. Mere…
|
|
Googles lille, men supereffektive browser Chrome får snart indbygget Flash. Dermed slipper vi internetbrugere for at skulle holde øje med diverse opdateringer til Flash, som er en efterhånden Mere…
|




...er et ganske godt program, bruger det flittigt. Et andet i samme klasse er disc cleaner http://www.diskcleaner.nl/ som jeg kan anbefale varmt. Det har fulgt mig i flere år nu.