Sexsag ryster Australien

Af Hans-Georg
Telstar´s internetudbyder BigPond har måttet sluge den bitre kop te at indrømme, at det var deres fejl at millioner af uvidende australske surfere blev sendt til en homoseksuel pornostjernes hjemmeside.
Ifølge en udtalelse fra BigPond var det en menneskelig fejl som betød, at websitet for vinderen af konkurrencen "Australian Idol" - Casey Donovan - blev forvekslet med sitet, der tilhører den afdøde bøssepornostjerne, mr. Casey Donovan.
De ukorrekte adresser, som kiksede på grund af endelsen AU, blev mandag offentliggjort i aviserne Daily Telegraph fra Sydney samt Herald Sun Melbourne.
Der skal rulles hoveder
Mr. Donovans site, som har kørt i flere år, indeholder et forsidebillede af den nu afdøde pornostjerne i fri positur uden ret meget kluns på, og en kilde i regeringen i Australien, som ser på sagen, mener at billedet af Mr. Donovan er ”frygteligt stort”. Samme kilde udtaler også at der vil rulle hoveder på grund af denne bogstavforveksling.
Efter at have sendt næsten hver anden teenager i Australien til pornositet, har BigPond nu sørget for at alle der trykker på dette sted, bliver dirigeret om til Australiens nyeste sensation i stedet for, men altså kun hvis du er kunde hos BigPond.
Nettips læste historien hos australske ComputerWorld
Pornostjernen Casey Donovans hjemmeside
[Images: www.caseydonovan.com.au]


