Carl Zeiss i Nokia telefoner

Af Gregers Schaltz
Et af verdens førende firmaer inden for mobiltelefoner, Nokia, annoncerer at de har indgået samarbejde med Carl Zeiss, som er et af de mest respekterede virksomheder i kameraindustrien. De to firmaer samarbejder om at inkorporere Carl Zeiss’ optik i Nokias kameratelefoner.
Deres skud på stammen bliver Nokia N90-multimedie med Carl Zeiss-optik og et helt sæt avancerede digitale egenskaber, der bliver målrettet til high-technology entusiaster, der sætter pris på det ultimative inden for opkoblet mobilfotografering (fedt ord, ikke?).
Læg billederne på nettet via telefonen
Nokia N90 er et to megapixel kamera med autofokus og 20x digital zoom, integreret blitz, macro mode til skarpe close-ups og videooptagelser af høj kvalitet i MP4 format med indbyggede redigeringsmuligheder. Det bliver endnu letter at snuppe snapshots med den dedikerede udløserknap og cover-displayet (128 x 128 pixels) med op til 65,536 farver i søgeren.
Fotos og videoklip taget med Nokia N90 kan lagres i telefonens interne 31 MB hukommelse eller i den 64 MB store-in-box RS-MMC. Der er mulighed for at sende videoklip og billeder via MMS, e-mail eller ved at uploade dem til web-album direkte fra den roterende Gallery-menu.
De fantastiske funktioner i denne nye multimedia produktserie af Nokia N90, drager nytte af 3G-drevne egenskaber, såsom tovejs video opkald, video deling, push-e-mail, der komplimenteres yderligere af en journal, video straming, Internet browser og add-on software.
Nokia N90 er en tri-band telefon til GSM 900/1800/1900, EDGE og WCDMA netværk. Den forventes i handlen i andet kvartal 2005


