Danmark er et mønsterland
Af Allan Bojsen
Danskerne er begejstrede for det lynhurtige internet, som også populært kaldes for bredbåndet. Mens de fleste EU-lande slås med en stor forskel på udbredelsen af bredbånd mellem land og by, så viser en rapport fra Europakommissionen, at den kløft er minimal i Danmark. Det danske bredbånd når i dag næsten helt ud i krogene af landet. Den bredbåndstype der omtales i rapporten er den såkaldte xdsl-forbindelse, som er bredbånd via telefonforbindelsen.
Her er ADSL uden tvivl den mest kendte type. Mens det i alt er ni ud af ti husstande i EU, som har adgang til at få installeret bredbånd, er billedet mere broget, hvis man går bag om tallene. Dels er der forskel i udbredelsen landene imellem, og dels er der forskel inden for de enkelte landes grænser, alt efter om man bor i byen eller på landet. Uden for byerne er det på EU-plan kun godt seks ud af ti husstande, som har adgang til bredbånd.
Næsten alle danskere kan få bredbånd
Danmark er et af fire EU-lande, som har et fuldt udbygget net. Herhjemme har 98 procent af befolkningen nemlig mulighed for at koble sig på en DSL-forbindelse, og forskellen mellem land og by er meget lille. Europakommissionens rapport fremhæver Danmark som et af fire lande, hvor befolkningen på landet er næsten lige så ivrige brugere af bredbånd som folk i byerne. Det samme mønster ses i øvrigt i Italien, Luxembourg og Finland.
På den modsatte konto kan det konstateres, at briterne halter bagefter. Mens flere end otte procent af briterne har xDSL, så er det færre end to procent i landområderne. Den samme tendens opleves i Tyskland, hvor ni procent har xDSL, mens det i landområderne kun er fire procent. I flere lande er der markant forskel mellem land og by på, hvor mange som har bredbånd. Den kløft mellem land og by, der er, når man ser på hele EU, er der altså ingen spor af i Danmark, hverken hvad angår udbredelse eller brug af bredbånd.
[Foto: Hartmann Schmidt, TDC]