Synsbedrag i lange baner
Synsbedrag i lange baner
Dette skøre klik ser på Morten Krogh Sørensens glimrende hjemmeside. Han læser til cand.negot på universitetet i Odense, og han har lavet en hjemmeside, hvor han blandt andet har lagt nogle superillusioner ud til fri afbenyttelse. Her kan du på skærmen se, hvor nemt det er at snyde dine øjne, og der er 76 billeder, som på en eller anden måde nok skal sætte dit syn på hård prøve.
Mange af illusionerne går på parallelle linier, højder og umulige konstruktioner, men nogle af de mærkværdige illusioner handler også om flere motiver i samme billede. Jeg har brugt nogle herlige stunder på at betragte afbildningerne på Mortens hjemmeside.


