Øh, hvad for en Ransomware?

Af Hans-Georg
Den 31. maj kom det frem at en engelsk sygeplejerske var blevet udsat for afpresning. På hendes computer var der pludselig dukket en mappe op med titlen "Instructions how to get your files back". For at få åbnet den låste mappe med alle personlige ting og fotos, skulle hun købe medicin hos et russisk internetfirma. Koden var på 30 cifre. Se, det kan man da roligt kalde afpresning, og det lyder umiddelbart lidt for vildt, at man kan bringe folk så langt ud i apoteker-køen. Denne form for angreb på folks computere kaldes for Ransomware.
Læst hos BBC
Antivirus firmaer har set på sagen, og heldigvis var virussen med navnet Archiveus så dårligt programmeret at firmaerne fandt kodeordet. Så hvis du skulle rende ind i denne virus, som den engelske kvinde blev udsat for, så har BBC offentliggjort kodeordet, så du slipper for bøvl hvis du render ind i det samme program: "mf2lro8sw03ufvnsq034jfowr18f3cszc20vmw".
Det har vi ligeledes fra BBC
Kommentar
Se, nu er det jo herligt at BBC offentliggør koden på de 30 cifre, men det skulle undre meget, hvis folkene bag denne ransomware ikke lurer folks internetvaner af og koder andre virusser, der fordrer unikke 30-cifres koder.


