|
|
|
|
| |
Hvilken antivirus skal jeg vælge? Af Allan Bojsen
Spørgsmålet kommer tit og med god grund, for mulighederne er mange: hvilket antivirusprogram skal jeg vælge?
Et af de vigtigste programmer på en computer, der anvendes til e-mail og internet, er antivirusprogrammet. Antivirusprogrammet hjælper dig mod de ”sygdomme”, der florerer kraftigt i Cyberspace, og selv om man selv synes at man har styr på de mails og de hjemmesider man besøger, så kan det altså meget nemt gå galt, hvis man bare er en lillebitte smule uheldig. Virusserne er snedigt pakket ind, og de er usynlige for det menneskelige øje. Et klik på en ”smittet” hjemmeside, eller et kig på en vedhæftet fil kan medføre store ødelæggelser og ærgrelser for offeret. Derfor handler det om at installere et antivirusprogram.
Spørg vennerne Men hvad skal man så installere? Der findes jo mange – rigtigt mange – muligheder på antivirusområdet, og det er uhyre svært at finde hoved eller hale i de gode tilbud, som producenterne frister med. Hvordan skal man vælge det ene program frem for det andet? Hvori ligger forskellen på programmerne, og kan man med fordel spare penge og installere et af de gratis tilbud?
Uden at jeg på nogen måde vil anbefale et program frem for et andet, så synes jeg man skal søge på nettet efter test af forskellige antivirusløsninger. Jeg ved det er en smule skammeligt at jeg ikke bare kan angive, at du skal købe et bestemt produkt, men for nogen er antivirusløsning A den bedste, mens antivirusløsning B er bedre for andre. Mit bedste råd på området er, at man skal spørge venner, familie og kolleger: hvad bruger I og har I gode eller dårlige erfaringer med programmet? En ting er jo at læse en masse rosende bemærkninger om programmerne, men ofte er sandheden modificeret en smule, hvis det er producenterne selv, der skal anbefale et stykke software.
Er gratis antivirus godt nok? Derfor synes jeg det er en glimrende ide at tjekke hjemmesider som Nettips for at finde gode hints til antivirusløsninger. Her på sitet er vi ret begejstrede for gratis software, og der findes da også nogle gratis antivirusløsninger som man kan downloade og benytte. Kritikere af de gratis løsninger påpeger, at der kan være knas med de daglige opdateringer, og det har kritikerne da også ret i. Somme tider er det besværligt og langsommeligt at opdatere et gratisprogram, og det er ikke altid at de gratis løsninger er lige så meget på dupperne med hensyn til at skabe medicin til virusser, som de producenter, der lever af at sælge antivirussoftware.
Konklusionen på denne artikel er altså så vag, at du sikkert ikke blev ret meget klogere. Spørg til råds hos mennesker du stoler på, og tjek nettet for yderligere informationer og test af antivirusprogrammer, inden du køber/downloader. Til det spørgsmål, som mange mennesker spørger mig, nemlig ”Hvad bruger du selv”, er svaret: NOD32. Det koster et beløb om året, men jeg føler mig godt beskyttet af NOD32, og det er faktisk hvad det hele handler om: at man har tillid til antivirusprogrammet. Har du en lumsk mistanke om, at dit antivirusprogram ikke fungerer godt nok, kan du scanne din computer for virus gratis via internettet. Housecall tilbyder gratis antivirusscanning.
http://housecall.trendmicro.com
Lagt på nettet: Søndag den 22 oktober 2006 |
|
|
|
Artikel kommentarer |
|
|
|
|
| |
| Skrevet af: KJE, 19-08-2008 10:59:24 | Ingen antivirus programmer er ens. Har f.eks. set at Avast4Home har fundet virus som det topproffesionelle Trend Micro Officescan ikke fandt og det omvendte er sikkert også tilfældet, så den lidt sarkastiske bemærkning længere oppe om man nu er heeelt sikker på om man ikke er har virus kan bruges uanset hvilket program man bruger.
NOD kender jeg ikke, men det ligger helt fast at AVG og Avast fungerer upåklageligt og uden at tage nævneværdige ressoucer (har selv en gammel PIII, 733Mhz med Win2k med Avast).
Konklusion: AVG og Avast (der begge fås i gratis udgaver til private) kan anbefales - det er kun et spørgsmål om hvilket af dem man synes bedst om!
|
| Skrevet af: Tux-Nuendo, 12-12-2007 23:01:31 | Det kan siges med 5 bogstaver.
LINUX
:-)
Men hvis jeg skal pege på et program er Avast 4 Antivirus Home Edition et godt bud. gratis at bruge i 1 år ved blot at registrerer sig med mail og så får man sendt en regkey når den udløber får man bare sendt en ny gratis.
NOD 32. er også et godt stykke software til folk hvis PC måske ikke er helt ny og hurtig. Programmet tager ikke ret mange resourcer fra maskinen, som andre store firmaers produkter gør.
Panda Platin Antivirus
Mcafee
Norton
Norman...osv..osv.. er nogle af dem som gør livet surt for en pc-bruger med gammelt og langsomt grej.
Men pøj pøj med at finde et antivirus program der virker 100% det findes ikke..hehe men 99,99% måske.
|
| Skrevet af: Specialist, 15-10-2007 15:56:33 | Jeg vil helt klart tilslute mig NOD 32 vognen. Det er simpelthen det bedste ani-virus jeg nogensinde har prøvet. Det opdatere automatisk (uden du ligger mærke til det) når der er nye opdateringer og kører ellers ubemærket i baggrunden, hvor det scanner alt hvad din computer laver. Det bruger få resourcer og virker perfekt.
Til Martin: Jeg tror grunden til din computer gik ned da du installerede det var fordi du havde andet anti-virus liggende. Du må under INGEN omstændigheder have andet anti-virus installeret samtidig med NOD32! Det står der også under installationen. Hvis du gør de virker det perfekt.
Der er stort anti-virus test/review her:
http://anti-virus-software-review.toptenreviews.com/
Der kan man også se at Esset NOD 32 indtager en 3. plads som den bedste. Dog er det ting som manglende Live chat og Estimated Scan Time der skiller NOD32 fra henholdsvis 1. og 2. pladsen, hvilket jeg sagtens kan undvære.
IMO burde NOD32 have vundet :-)
|
| Skrevet af: Mathias aka. MC, 04-07-2007 12:58:15 | Hej,
Avast! Antivirus har jeg kørt med nu i over 1 år, og vil sige, at det er det hidtil bedste som jeg har prøvet.
En del antivirusprogrammer som AVG, Norton, ZoneAlarm og BullGuard har jeg haft installeret og testet, og når man kigger på, opdatering, beskyttelse og ressource-brug, så har jeg bedst erfaringer med Avast! (Home Edition, Free), da det virker upåklageligt.
|
| Skrevet af: Martin, 02-07-2007 11:12:02 | Der findes ikke ét antivirusprogram, der kan sikre dig mod alle vira. Derfor er det vigtigste, når det kommer til valg af antivirusløsning, at du bruger en kombination af flere programmer. Da virustruslen er en latent trussel - den ligger ude i fremtiden, for den virus, du risikerer at få, er ikke programmeret og spredt endnu! - er de vigtigste egenskaber for et antivirusprogram:
Et solidt og hurtigt responseteam, som er de programmører, der analyserer potentielle vira og synteserer en vaccination, som så spredes til alle de installerede antivirusprogrammer gennem opdatering.
Et heuristisk system, som kan vurdere ud fra matematiske og statiske ligheder med eksisterende virustyper, om der måske er en infektion med en ny virus, som godt nok ikke passer med noget, der allerede kendes (virusdatabasen), men som ligner og derfor bør undersøges og gerne kvæles midlertidigt (karantæne).
Når dette er opfyldt bør der installeres to antivirusprogrammer, som kører samtidig. Det kan fx være AVG Free Edition og avast! fordi de er gratis og fordi de begge er optimerede til at bruge mindst muligt af systemressourcerne (hukommelse, processorkraft osv.).
Herefter er det vigtigt at tilrette installationerne. Ingen programmer har den optimale indstilling fra start af, for de kender dig jo ikke. Så selv om det virker træls, bør alle indstillinger/preferences gåes igennem fra en ende af. Hvis du ikke forstår betydningen, så læs hjælp. Hvis du stadig ikke forstår betydningen, så spørg en nørd, du stoler på. Kan han/hun ikke hjælpe, så lad være med at lave ændringer.
Når du så har to antivirusprogrammer installeret, tilpasset og godt oppe at køre med jævnlige systemskanninger, kan du gå videre og finde passende programmer til at værne dig imod spyware, spybots, hoaxes og alle de andre ting, der per definition ikke falder under vira, selvom nogle antivirusprogrammer kigger efter dem også.
Her kan du fx komme et godt stykke med Spybot SD og STOPzilla. Der gælder det samme omkring indstillinger for disse programmer som for antivirusprogrammerne.
Held og lykke med din velsikrede pc :)
PS: Husk, at sikker ikke findes - du kan altid risikere at få din pc inficeret, uanset hvor godt du beskytter dig. Så det handler om at blive så sikker som mulig. Meget kommer her an på hvordan du som bruger opfører dig på nettet, med dine mails og når du kopierer filer til og fra eksterne enheder. Men det er en helt anden diskussion, så jeg vil bare opfordre dig til at bruge hovedet - hele tiden! :D
|
| Skrevet af: John Vineke (UBON), 02-07-2007 10:02:41 | Jeg har selv installeret A.V.G 7.5 sammen med ZONEALARM, og det kører perfekt. Har været uden virus efter nyinstallation siden JAN 07.
Jeg har dog også WINDOWS sikkerhedscenter til at køre, med de programmer de nu anbefaler. A.V.G. går igang under opstart og hvis man vil kan man jo køre en fuld scanning hver dag, men det finder jeg ikke nødvendig, så et par gange om ugen mener jeg er nok til mit behov for sikkerhed. A.V.G. 7.5 opdaterer også sig selv automatisk, sommetider flere gange om dagen. MICROSOFT har jo også et udmærket program som scanner hele computeren for alt mellem himmel og jord, nemlig WINDOWS LIE ONE CARE sikkerhedsscanner, efter min mening et meget godt program (Kører over nettet, skal ikke installeres. Programmet kan hentes her:
HTTP://onecare.live.com/site/da-dk/scanner/default_scan.htm?
Gør dog opmærksom på at kører man det fulde program kan det godt tage 1½ -2 timer alt efter størrelse på ens harddisk/e.
Hilsen UBON.
|
| Skrevet af: Trusty, 14-05-2007 13:21:50 | Det er da dejligt at se at ingen af jer har haft virus... eller har i, har selv kørt med AVG i et par år, og anbefalet den til de fleste...MEN min søn havde fået en virus den ikke opdagede, og AVG sagde der ikke var noget, til trods for flere scaninger, så han installerede Kaspesky og vupti 3 Vira.... det er da flot af avg... så er i HEEELLLTT sikker på i ikke har virus ???.. Hvordan vi opdagede det spørger i sikkert... jooo det var WoW der fortalte det.. og det er jo bare et spil LOL.
|
| Skrevet af: Warman, 22-02-2007 19:14:35 | 2007 virus mega update
Avast: vil altid virke.
Norton bliver hacket jorden rundt ATM
AVG: fyr det i din bedstemors com, da det SKAL man ikke have. Programmer bruges mest til skoler og den slags. :S
Norman: programmet er ikke rigtig en antivirus, mere en firewall som blocker en hel del, mange spil og anti cheat clienter vil ikke køre med det.
Ad-aware: et fint program dog er det lavet af svenskere som jeg kan forstå det.
har selv arbejdet med alle overnævnte programmer, hvilket betyder at det ikke bare er noget som jeg har hørt gennem et euromen magasin....
ATM= at the moment= i øjeblikket
COM= computer= den skraldekasse du har stående der hjemme som ikke altid vil virke som den skulle
nogen der mangler support om de nævnte antivirus add: Warmandk@ofir.dk
|
| Skrevet af: AVG 7.5 Bassic, 20-02-2007 15:53:17 | AVG 7.5 er klart bedst fordi den ikk tager så mange ram ..
Men har ikk haft virusser (:
Programmer jeg synes du skulle bruge :
1. AVG 7.5 eller højere
2. CCleaner
3. Ad-Aware
- DE TAGER IKK MANGE RAM!
|
| Skrevet af: Torben, 02-02-2007 23:57:59 | Jeg ser sådan på det, at hvis en gratis version af av kan holde min com fri fra vira og min com fungerer ligeså godt som første gang jeg kom på nettet, så er jeg tilfreds. Prøver i ny og næ andre av programmer, da jeg ved af erfaring at flere av-programmer har en brist i sikkerhedsmodulet. I kan altid sige at netop jeres av er bedst og i flere tests er den blevet udråbt som den klare vinder. Men er det så test, som er til at stole på? Hvis man bliver træt af sin av og vil gerne prøve en ny, er det desværre i mange tilfælde svært at få fjernet hele av programmet, da der ligger flere skjulte applikationer i registreringsdatababasen og ikke engang RegCleaner eller CCleaner hjælper dig her, da du skal ind og fjerne dem manuelt og det kan gå hen og blive en udfordring for selv den mest hardcore nørd.
|
| Skrevet af: Allan Bojsen, Nettips, 02-02-2007 08:02:53 | Uheldig oplevelse. Jeg har aldrig haft problemer med NOD32, og den virker upåklageligt her, men det er jo en ringe trøst for dig.
|
| Skrevet af: Martin, 02-02-2007 00:51:32 | Installederede NOD 32 og fortrød og fjernede det-med det resultaltat at computeren gik ned og måtte geninstallers-så NOD 32 kommer ALDRIG i nærheden af min pc igen!!!!
|
| Skrevet af: Namek, 21-01-2007 19:15:07 | Kaspersky er bedst anbefales
|
| Skrevet af: rasmus, 20-01-2007 08:13:15 | avg + zonealarm + spamfighter
|
| Skrevet af: Kirsten, 28-12-2006 00:09:12 | Jeg har nu haft AVG - den gratis version - siden 2002. Det er det bedste antivirus program efter AVERT ifølge det gode blad "Komputer for alle", som jeg forøvrigt abonnerer på. Jeg har nu installeret Spybot - S & D - som kan fjerne virus, hvis du har været uheldig at få virus alligevel trods antivirusprogram.
AVG (Grisoft)+ Spybot Search and Destroy sammen er perfekt.
|
| Skrevet af: Mathias, 10-11-2006 20:47:46 | hej jeg har haft mange problemer med min computer og viruser og nu er jeg godt trat af det! jeg vil gerne høre om det er fordi mit Norman antivirus (som følgte med computeren) ikke dur eller hvad!???? og kan jeg godt installere et gratis uden problemer?
|
| Skrevet af: Caspar, 30-10-2006 13:44:32 | **Nej nej nej!**
Arbejder dagligt med computere, og bruger meget fritid på at reperere og sætte andres com op, så den kører ordenligt.
Hver eneste gang jeg har indstaleret et windows, indstalere jeg osse Nod32 - det er abselut det aller bedste - Zonealarm kan også bruges, men kommer med for mange spørgsmål og "tip" - Nod32 er simpelthen det ALLER ALLER bedste, har sjældent haft virus på min com, og når jeg har haft var det enten fordi jeg ikke have skanet eller ikke havde updateret Nod32...
#2#
du kan få ALLE prg til at køre automatisk ved opstart, så det er det skal du ike kigge på når du finder "DIT" antivirus prg... -.-
|
| Skrevet af: PayDay, 24-10-2006 10:49:08 | Jeg bruger også Avast!, fantastisk program som jeg kun kan anbefale. !
|
| Skrevet af: crap, 23-10-2006 14:14:48 | Kaspersky, vinder næsten alle tests!
|
|
|
|
Skriv din kommentar til artiklen her: |
|
|
|
|
|