Se tv på nettet gratis

Af John Westcoast
Har du en rimelig hurtig internetforbindelse? Hvad så med at prøve at se tv direkte fra nettet?
TVU Player er et gratis program, som gør dig i stand til via din ADSL-forbindelse at se tv i højkvalitet. Du finder således tv-stationer fra det meste af verden, og jeg fandt noget, som Hans-Georg her på Nettips bliver glad for: ”Nasa tv” plus en del andre tv-stationer. Du er således særdeles tættere på nyheder, sportskanaler og livsstilstv.
TVU Network bruger noget, de kalder ”real- time packet replication” som minder meget om P2P, altså
deling af filer, med den forskel, at videoen er bragt ind til dig direkte her og nu. Enhver bruger vil gøre netværket stærkere med bedre signal til andre brugere, der ser samme kanal. Programmet kan bruges på pc’er med Windows 2000, XP eller Vista, og folkene bag programmet anser det som en klar fordel at have Windows Media Player 10 eller nyere installeret oven i hatten. Desuden vil det være en klar fordel med en god, hurtig forbindelse på mindst 300 kpbs.
Download programmet fra Neowin: www.neowin.net/index.php?act=view&id=39155


