En anderledes julegave

Af Hans-Georg
Nu kan man hidse sig op eller grine, det er som man ser på denne mulighed: reserver en plads i himlen...
Nu kan man hidse sig op eller grine, det er som man ser på denne mulighed. Man kan nemlig nu forære vennerne en førsteklasses plads i himlen, og hvis de ikke er tilfredse, så får de pengene igen. Lyder egentlig ret besnærende, ikke? Til dem, der vil til himmels på første klasse er der to rejsepakker.
Grundpakken til 12,79 dollars
Himmelsk certifikat med ID. Nummer samt indskrivning i lysets bog.
Indehaveren kan benytte fly til at komme i himlen i stedet for at bruge trappen.
Et officielt himmelsk kort, der sikrer mod unødvendige spørgsmål.
Himmelsk 101 minutters guide for ikke at komme til at få et kulturchok.
Udvidet pakke til 24,95 dollars
Udover ydelserne i grundpakken får vedkommende også et V.I.P. pas som giver adgang overalt, selv til landet der flyder med mælk og honning.
Certifikatet vil komme i en pæn ramme.
At folkene bag sitet regner med at tjene penge er der vist ingen tvivl om, da det er muligt at betale med både kreditkort samt Paypal.
Siden finder du her: www.reserveaspotinheaven.com
Kommentar
Det er første gang i længere tid jeg har været ved at knække sammen af grin, mens jeg har skrevet en artikel, men hvis der virkelig er nogen der bruger penge på det her, så må de være utrolig godtroende.


