Besynderlige søgninger

Af Allan Bojsen
Google Zeitgeist fortæller meget om de søgninger, der foregår i søgemaskinen. Oktober ser noget mærkelig ud.
Hvis man har særlige lyster udi at se hvilke søgninger der er populære fra tid til anden i Google, anbefaler jeg at man ser nærmere på Googles Zeitgesit – deres hitliste for populære søgninger i forskellige genrer og i forskellige lande. Helt tilfældigt kiggede jeg nærmere på hitlisten for oktober i Danmark, og jeg blev forbløffet, for pludselig dukkede søgninger op, som jeg ikke havde drømt om skulle ligge i top 10. Her ser du top 10 for Danmark i oktober, tilført min subjektive kommentar.
Nummer 1: Hundetræning
Øhm... Hvad! Hundetræning? Er det virkelig det mest brugte søgeord i Danmark i en efterårsmåned...
Nummer 2: Nokia e65
Det er da til at forstå. En populær telefon som fortjener nærmere research.
Nummer 3: Synopsis
Kedeligt, hva’? Er det danske studentikose folk, der præger søgerobotten?
Nummer 4: Symaskiner
Hæhæ. Så skal der godt nok gås til den. Tryk på speederen og kør lidt zigzag, venner.
Nummer 5: Træbriketter
Forståeligt, når man betænker den kendsgerning at Danmark går i hi for kolde aftener.
Nummer 6: Tøser
Sjovt søgeord. Jeg tror at hitlisten er undergået en form for censur...
Nummer 7: Malene Birger
Hvem er hun? En skuespiller eller en hovedperson fra BigBrother? Har aldrig hørt om hende...
Nummer 8: Suzuki Swift
En bil der er gjort populær på baggrund af fjollede tv-reklamer. Nu er den også populær i Google.
Nummer 9: Numerologi
Tænk på et tal. At forestille sig dette søgerod som en trend i Danmark vil ærgre mange.
Nummer 10: Jimi Hendrix
Endelig et søgeord som er til at føle på. Denne guitarist er genial, men hans placering er besynderlig.


