Du er her: Forsiden / Tips til nettet / Netværk på internettet
 Gratis spil 
 
 Gratis bøger 
 
 Debatforum 
 
 Downloads 
 
 Tips til it-grej 
 
 Digital foto 
 
 Gode websteder 
 
 Tips til it 
 
 Tips til email 
 
 Skæve nyheder 
 
 Kendte klik 
 
 Tips til søgning 
 
 Webmaster 
 
 Tips til nettet 

 · Tips til nettet - arkiv

 
 Sikkerhed 
 
 Domænetips 
 
 Skøre klik 
 
 Computerspil 
 
 Virusser 
 
 Nyhedsbrev 
 
 Om Nettips.dk 
 
 Kontakt Nettips.dk 
 


Gratis Hjemmeside EDBpriser
Internetstart.dk


itPlaneten tager dagligt backup af Nettips.dk


 

Netværk på internettet


Af Allan Bojsen
 
Det er blevet meget populært at melde sig ind i forskellige netværk på internettet. Vi ser på de mest populære.

Et af tidens store modeord er ”netværk”. I gamle dage kaldte man den slags for kammerater, kolleger, venner eller naboer, men begreber flytter sig. Således også på internettet, hvor man i mange år nøjedes med at læse og kigge hjemmesiderne igennem for informationer. I takt med tiden er mennesket blevet bedre til at bruge nettet, og nettet lægger ligefrem op til, at man selv deltager aktivt på diverse hjemmesider. Debatforummer, blogs, artikelkommentarer og lignende tiltag sikrer, at folk giver deres besyv med, når de er en del af internettet, og en af de varmeste tendenser i dag er at være en del af et fællesskab. Disse fællesskaber kaldes også for communities, og der er især fire af slagsen, som skiller sig ud fra de andre. Vi ser nærmere på disse fire.

Arto – populær og udskældt
Børn og unge har naturligvis deres eget fællesskab, og her er det især websitet Arto, som er børnenes fællesnævner. På Arto opretter man sin egen profil, og man bestemmer selv hvilke informationer man ønsker at give videre til andre brugere. Børnene har mulighed for at lægge billeder på profilen, og mange børn og unge bruger Arto som et virtuelt mødested, hvor de skriver med hinanden, chatter og udveksler tanker, filer og andet med hinanden. Det sker via debatforummer, dagbøger, gæstebøger, postkasser samt chatrooms, hvor der er indført kontrol med de gloser, der bruges i samtalerne. Dette er gjort for at dæmme op for de store problemer, som Arto har medført, idet voksne pædofile udnytter stedet til at lokke børn i fælderne. Arto er et godt sted for børn og unge, og det er en god ide at fortælle ungerne om etik og moral – også på internettet. Derved sikrer man at børnene kan have nogle gode stunder på Arto uden at skulle bekymre sig alt for meget om pædofili og mobning.
www.arto.dk

Musikernes holdeplads
Myspace er navnet på tidens allervigtigste PR-kanal for især musikere. Myspace er en amerikansk opfindelse, hvor brugerne opretter deres egen profil. Det er der især massevis af musikalske kunstnere, der har gjort, og Myspace er dermed blevet en vigtig brik i kampen om at vinde fans fra hele verden. De fleste sangere og bands er en del af Myspace, og det er her at de kan lægge deres sange op, så andre kan lytte til melodierne via internetforbindelsen. Det er desuden muligt at præsentere musikvideoer, skrive blogs samt fortælle hvor og hvornår de spiller live musik i den ægte verden. Nogle kunstnere dropper helt den traditionelle hjemmeside og satser 100 procent på en velbygget Myspace-profil. Det gælder eksempelvis Svendborg-bandet Aevis, som præsenterer seks af deres sange, viser fotos fra deres koncerter, fortæller om deres oplevelser med musikken og meget mere.
www.myspace.com

Find de gamle klassekammerater
Først for nyligt fik jeg øjnene op for Facebook. Facebook er ligeledes et stort verdensomspændende community, hvor man danner venskaber på kryds og tværs af køn, landegrænser og aldersgrupper. For at få udbytte af Facebook skal man registrere sig på hjemmesiden, og herefter går man i gang med at finde venner og bekendte, som også har en profil på Facebook. Det er nok især den unge generation, som har taget Facebook til sig, men jeg spår at det blot er spørgsmål om tid, før de ”rutinerede” borgere også hopper med på Facebook-bølgen. I dette univers kan du følge vennernes gøren og laden, og du har hurtig adgang til kommunikation med folk, som du måske ikke har set i årevis. Det sker i et lukket postsystem eller i en indbygget chat-lignende funktion.
www.facebook.com

Den seriøse karriere
Som rosin i pølseenden skal LinkeIn nævnes. Her er der tale om et mere seriøst community, hvor folk danner netværker og hvor man måske finder en forretningsforbindelse via nogle af de venner, som man allerede har fået tilføjet som en ”forbindelse”. På den måde hjælper folk på LinkedIn hinanden med at henvise til andre forbindelser, som så pludselig indgår som en del af netværket. En anden smart detalje på LinkedIn er muligheden for at anbefale vennerne i netværket. Somme tider er det belejligt og anderledes befriende at læse venners bedømmelse af en bestemt person, inden man headhunter eller hyrer vedkommende.
www.linkedin.com




Lagt på nettet: Onsdag den 16 juli 2008


 
Artikel kommentarer
 
Skrevet af: Netsurferen, 17-07-2008 16:08:36
sjovt nok, bekrymre mange sig over at myndighederne overvåger borgerne
men på mange netværk, lægger folk billeder af sig selv og hvor de skal på ferie
hvad de lige skal i weekenden eller om de har købt noget nyt,
ja næsten alt bliver lagt, på de netværk ..

Skrevet af: Benny, 16-07-2008 07:42:08
En flok asociale netværk.

 


Skriv din kommentar til artiklen her:
 
Navn Sikkerhedskode
  Kode: qsgetb
Kommentar



 
  Drori - Download Central - thomsen.it - ondate.dk - Akator - Akator - Sprish
Design By: Art & Mind