I chattens tegn

Af Allan Bojsen
 
En 53-årig politichef fra København blev anklaget for at lokke en 13-årig pige til et erotisk møde. Vi ser på chat.

For et par måneder siden kom det frem, at en 53-årig politichef fra København forsøgte at lokke en formodet 13-årig pige til et erotisk møde. Ekstra Bladet havde gennem tre måneder været i kontakt med politimanden, som fandt pigen på børne- og ungdomssitet Arto.dk. Her havde journalist Tine Røgind oprettet en profil med et portrætfoto fra dengang hun var i 13 års alderen med det formål at lokke pædofile mænd i løvens hule og derved få dem lagt i offentlighedens gabestok. Og det lykkedes altså for Ekstra Bladet at få bid. Via Arto.dk skabte de to aktører forbindelse, og i løbet af tre måneder forsøgte politimanden angiveligt at komme så meget i kontakt med pigen, at han – angiveligt – ville opnå et seksuelt forhold til pigen.

Politimandens advokat, Klaus Ewald fra Odense, mener ikke at politimanden har begået noget ulovligt, men som han siger til Jyllands Posten: - Han har efter min bedste overbevisning ikke forbrudt sig mod andet end moralske normer. Danske medier og menigmand har i ugens løb debatteret sagen, som er endt med en sigtelse mod politimanden. Hvis han kendes skyldig, risikerer han fængselsstraf med en straframme på op til otte år.

Hvad stiller man op?
Hvad er det for mekanismer, der rører på sig, når pædofile mænd anvender internettet i håb om at finde og udnytte børn og unge til deres seksuelle tilbøjeligheder? Og hvordan kan det være at det sker igen og igen? Er forældre og børn ikke blevet klogere? Det er jo ikke første gang man hører om voksne mænd, som på beregnende vis lokker børn til sex, så børn og unge bør være klædt på til at kunne beskytte sig, så de ikke falder i kløerne på de pædofile monstre, når de underholder sig på internettet. Er der slet ikke noget man kan stille op som voksen, hvis man vil hjælpe sit barn til en mere tryg færden på nettet? Jo, det er der heldigvis, og man bør starte arbejdet i dag frem for at vente til i morgen.

Først og fremmest handler det om at informere børnene om de farer, der ligger gemt på internettet. De skal være opmærksomme på virusser, hackere og piratkopier, men de skal også være ekstremt påpasselige med hvem de agerer med på sites som Arto. Arto besøges dagligt af flere tusinde børn og unge, og der er således tale om et sandt eldorado for pædofile på jagt efter uskyldige ofre. En hverdagsaften klokken 22.14, hvor denne artikel forfattes, er der over 30.000 online på Arto. Jeg håber at tro at 99 procent af disse 30.000 unge er fornuftige mennesker, som forstår at opføre sig ansvarligt med antennerne ude. Men hvad med den sidste procent, som ikke tænker sig om og som ubevidst hopper i de pædofiles net. Disse 300 unge er i potentiel fare for at blive udsat for overgreb. Det er derfor vigtigt at børn og unge får nogle redskaber, så de undgår kedelige oplevelser med pædofile.

Snak med dit barn
Først og fremmest handler det om at interessere sig for børnenes gøremål på internettet. Hvilke sites benytter de, hvor tit er de der, hvad foregår der på de pågældende sites og chatter eller sender man mails til hinanden dér? Det er meget vigtigt at understrege over for børn og unge, at de ikke bør røbe personlige oplysninger om sig selv. De bør holde navn, adresse og mobilnummer for sig selv, og de skal også tænke sig godt om, hvis de uploader billeder af sig selv til deres profil på eksempelvis Arto. Mind også ungerne om, at ting ikke altid er som de ellers ser ud til at være. Det er uhyre nemt at lyve og bedrage i et chatroom, og børnene finder måske først ud af, at de har chattet med en voksen, når de står over for ham et givent sted.

Derfor bør det være en hovedregel at børn og unge ikke mødes med andre, uden at der er andre til stede. Forældre bør insistere på at være med på sidelinjen, når chattere mødes for første gang, og det er vigtigt at børn og forældre får et så tillidsfuldt forhold til hinanden, at børnene tør fortælle om eventuelle ubehagelige oplevelser på internettet. Selv om mange chatrooms forsøger at holde øje med samtalerne, kan det næsten ikke undgås at nogen slipper igennem nåleøjet.

Tilbage står mange nu med det store spørgsmål: hvis en politimand med 30 år på politibagen kan finde på at lokke unge piger til seksuelle forhold, er der så overhovedet nogen i samfundet som ikke kan finde på det? Er det ikke netop politiet som de danske borgere til enhver tid bør kunne stole på og sætte lid til, at politiet er til for borgernes skyld? Og hvem skal hjælpe til med at beskytte dit barn? Det skal du.