Enemy Territory: Quake Wars (Xbox360)
Af Anders Just
Anders Just har set på spillet Enemy Territory: Quake Wars til Xbox 360. Det er ikke lutter lagkage.
Enemy Territory: Quake Wars (ET:QW) er et skydespil, der styres i første person og handlingen finder sted i Quake-universet før de gamle Quake spil. Historien byder på en tynd handling baseret på krig mellem The Strogg (rumvæsner) og Global Defense Force (mennesket). Spillet er et oplagt team-spil, hvor holdkammeraternes støtte er uundværlig, hvis missionerne skal vindes. Men desværre mangler holdkammeraterne...
Singleplayerdelen består af tre forskellige missioner i henholsvis Afrika, Nordamerika, Nordeuropa og Stillehavsområdet i 12 store baner. Inden missionerne begyndes, er der mulighed for en tutorial som introducerer spilleren for de mest basale principper i spillet. En mission går, som spiltitlen antyder, ud på at kontrollere og vinde territorium fra fjenden samt udføre nogle opgaver. Et eksempel er sprængning af en port, konstruktion af en bro eller at hacke fjendens elektroniske systemer, så en gigantisk teleportationsport åbnes, og det fjendtlige naboterritorium kan invaderes.
Farer forvildet rundt
Typisk består en mission af fire forskellige opgaver, og det er kun muligt at løse de enkelte opgaver med de dertil egnede spillerklasser. Eksempelvis kan man som GDF (Global Defense Force) kun bygge en bro, hvis man er ingeniør, mens sprængning af en port foregår som soldat. Og som militærlæge består jobbet i at oplive eller helbrede sårede holdkammerater. Den sidstnævnte klasse er en smule kedelig, og heldigvis er det nemt at skifte til en anden klasse. Der er brug for taktik når missionerne skal udføres, da nogle af opgaverne skal løses af knap så kampstærke spillerklasser. Derfor er holdkammeraterne livsnødvendige.
Desværre farer bot-holdkammeraterne mildest talt forvildet rundt, uden den store taktiske overbevisning. Missionerne må altså stort set klare singleplayer-delen alene. Som Strogg bemærker man hurtigt, at missionerne mest af alt minder om GDF-missionerne - bare omvendt. Dette er lidt ærgerligt, da ensformigheden sætter sit præg. Eksempelvis er en mission at stoppe GDF´erne i at bygge en bro, sprænge en port..
Snigskyttecamp
Banerne er imponerende store, og giver derfor rig mulighed for at benytte diverse køretøjer eller luftfartøjer. Her bør nævnes Stroggs ”Icarus”, der er en slags rygraket, og sætter spilleren i stand til at flyve begrænsede strækninger lidt i stil med den klassiske ”Rocketman”. Ydermere kan man med ”Icarus” affyre granater, der let dræber fjenden. Et andet eksempel er GDF-køretøjet kaldet ”Husky”, som udelukkende kan transportere spilleren hurtigere rundt.
Selvom ”Husky’en” ikke har monteret våben kan den dræbe ved at køre fjenden over, hvilket faktisk er ret effektivt. En hel del flere maskiner er til rådighed, men nogle er temmelig svære at styre, og det tager noget tid at mestre styringen. Udover størrelse og køretøjer indeholder banerne mange bygninger, der eksempelvis kan bruges som snigskyttecamp. Selvom banerne er store, må de dog siges at mangle noget stemning med de lidt kedelige farver og generelt ensformige præg.
Glædeligt gensyn med våben
Våbnene er delvis gammelkendte, og det vækker en del nostalgi hos den gamle quakeelsker at railgun, hyperblaster og nailgun er tilgængelige blandt Stroggs våbenarsenal. Her bør det selvfølgelig påpeges at en railgun er sejere med mus til pc på grund af den hurtigere reaktion. Men udover det, glæder gensynet. De forskellige GDF-klasser er udstyret med bl.a shotgun, assault- eller sniper rifle. Og det må siges at være fedt at ”raile” eller ”snipe” den intetanende modstander, når man selv sidder sikkert i skjul.
Multiplayerdelen foregår over Xbox Live, hvor man kan vælge nogle forskellige spil. Man søger bare i lobbyen efter en match med de ønskede indstillinger. ET:QW er lavet til 16 spillere, men oftest er der en masse bots med i stedet for rigtige spillere, hvilket er meget ærgerligt. Det virker næsten som om der ikke er nok spillere på Xbox Live...
En konklusion må være at ET:QW mangler en ordentlig singleplayerdel, og desuden er botsene ikke ”kloge” nok. Banerne er store, hvilket selvfølgelig er godt, men samtidig er der en gennemgående ensformighed i grafik og udsmykning af denne version af Quake-universet. Formentlig er der nogle gode timer at hente på Xbox Live i ET:QW, men det kræver at man slipper for botsene og i stedet kan bekrige rigtige modspillere.
