Du er her: Forsiden / Tips til it / Årets bedste produkter i 2003
 Gratis spil 
 
 Gratis bøger 
 
 Debatforum 
 
 Downloads 
 
 Tips til it-grej 
 
 Digital foto 
 
 Gode websteder 
 
 Tips til it 
 
 Tips til email 
 
 Skæve nyheder 
 
 Kendte klik 
 
 Tips til søgning 
 
 Webmaster 
 
 Tips til nettet 
 
 Sikkerhed 
 
 Domænetips 
 
 Skøre klik 
 
 Computerspil 
 
 Virusser 
 
 Nyhedsbrev 
 
 Om Nettips.dk 
 
 Kontakt Nettips.dk 
 


Gratis Hjemmeside EDBpriser
Internetstart.dk


itPlaneten tager dagligt backup af Nettips.dk


 

Årets bedste produkter i 2003

Årets bedste produkter i 2003

Hold dig ajour i bakspejlet, når du drøner rundt i trafikken. Det samme gør sig gældende på IT-motorvejen, hvor det ene produkt er bedre end det andet, og hvad der er standard i dag, kan være forældet i morgen. Det ansete tidsskrift inden for IT, ComON, bad i november og december deres læsere om at afgive deres stemmer: hvilke produkter var de bedste og mest skelsættende i 2003. Læserne har talt og vi bringer her et resume af afstemningen.

Mobile og stationære tingester
På mobiltelefonområdet er det stadig Nokia, der er den førende producent. Med Nokia 6800 vandt den finske mobiltelefonproducent foran ”naboerne” fra Japan/Sverige, som havde en del tilhængere med modellen Sony Ericsson T610.
Når talen falder på de små, fikse håndholdte computere (også kaldet PDA), er 1990’ernes ukronede konge sakket bagud på andenpladsen. Palm var i en årrække førende på netop PDA-området, men HP iPaq 5550 er faldet i brugernes smag, og iPaq 5550 vandt foran Palm Tungsten C. Hvis man taler om bærbare pc’er, er IBM at finde på førstepladsen. IBM ThinkPad T40 fik godt en tredjedel af stemmerne, mens Apples Powerbook G4 fik 21 % af stemmerne.

Blandt de stationære pc’er, er det amerikanske Dell, der vandt afstemningen. Dell Optiplex SX270 vandt, og igen måtte Apple tage til takke med en andenplads. Det skete med modellen Apple Power Mac G5, der blot var 2 % -point fra en førsteplads. Til enhver stationær computer hører en skærm, og netop på dette område er et begreb som æstetik faktisk ved at vinde indpas i nørd-verdenen. Jeg tør næsten ikke skrive det, men gør det alligevel: Apple måtte ”nøjes” med en andenplads med deres 20 tommers Cinema Display, idet Samsung Syncmaster 172T vandt afstemningen.

De bløde varer
Blandt det software, der installeres på computerne, er de såkaldte kontorpakker uden tvivl noget af det mest populære. Kontorpakker indeholder ofte tekstbehandlingsprogram, regneark, database, kalender og postprogram med mere, og det er nok de færreste, som egentlig kan undvære office-pakkerne. Microsoft er af mange skældt ud for at drive monopol på mange softwareområder, men når det kommer til brugernes gunst og mening, så er Microsoft Office-pakken ubetinget en sællert af format. Hele 65 % af brugerne valgte Microsoft, mens forfølgerne fra OpenOffice kom på andenpladsen. Lidt overraskende måtte den gamle ”konge” på området, WordPerctOffice, nøjes med 3 % af stemmerne. Også på sikkerhedsområdet vandt Microsoft med deres Update-funktion – en funktion, som betyder at Microsoft løbende får lappet de huller, der er i deres styresystemer samt andre programmer.

På det meget bløde område skulle årets IT-personlighed også kåres. Her blev det den unge Janus Friis, der vandt afstemningen med 36 % af stemmerne foran Frank Rasmussen, direktør i mobiltelefonselskabet Telmore. Hvis du ikke kender Janus Friis (og det er såmænd nok de færreste der gør det), kan jeg fortælle, at det er en af de unge folk, der stod bag programmet Skype. Med Skype installeret på computeren er det muligt at tale telefon via internettet, hvis man har mikrofon og højttalere til rådighed.
En anden personlighed var tæt på at blive kåret som årets flop. Videnskabsminister Helge Sander fik en noget tvivlsom andenplads, kun ”overgået” af teknologien UMTS, som har floppet fælt to år i træk.

www.comon.dk


Lagt på nettet: Mandag den 9 februar 2004


 
Artikel kommentarer
 
Skrevet af: hg,nettips, 24-02-2005 11:26:49
Er ikke lige klar over i hvilken sammenhæng det har med artiklen.


Skrevet af: Søren R. Holm - Netværkscenter NET-UP, 24-02-2005 11:08:38
Jeg vil gerne i kontakt med Janus Friis, er der nogen der kan hjælpe mig?

 


Skriv din kommentar til artiklen her:
 
Navn Sikkerhedskode
  Kode: idolih
Kommentar



 
  Funnysurfer - Drori - Download Central - thomsen.it - ondate.dk - Sprish
Design By: Art & Mind