OpenSuse -Linux med stil

AddThis Social Bookmark Button

Efter en utrolig Ubuntu domineret periode, kikker vi (lidt forsinket måske) nærmere på Novells bud på en Linuxdistribution, nemlig den næsten nye, OpenSuse 11.2.
OpenSuse har i lang tid været lidt af et sort får i Linuxmiljøet, dels fordi Novell indgik en lidt skummel aftale med Microsoft og dels fordi det i lang tid ikke virkede som om OpenSuse vidste hvad den ville. Var det en distribution for forretningslivet eller den almindelige bruger?

Smukt og enkelt
De ting er der kommet styr på, og den seneste udgivelse viser virkelig at OpenSuse har fået nogle kompetente folk ved roret og lagt en kurs der ikke kan andet end at bringe dem langt.
Poleringen er som altid glimrende og allerede fra installationen er det klart at det er en distro der tager sig selv alvorlig. Installationen går som en leg og brugerfladen er både poleret og brugervenlig og selvom du aldrig har installeret Windows eller Linux før, burde du ikke løbe ind i de store problemer.

Efter en ganske kvik installation, er du endelig klar til at tage OpenSuse i brug, og i god Linux tradition er alle de essentielle programmer installeret fra starten.
Kmail står for mailhåndteringen og programmet er simpelthen en fryd at bruge, da det både er brugervenligt men har rigtig gode muligheder for tilpasning til din arbejdsgang.
OpenOffice er selvfølgelig med og skulle kunne tilfredsstille alle dine litterærere behov og selvfølgelig er der installeret meget mere, hvilket alt sammen hurtigt får dig i gang med det interessante, nemlig at bruge systemet i det daglige.
Skulle der mangle software, har OpenSuse nogle særdeles velassorterede pakkearkiver, der rummer et væld af pakker, og tilmed er programmerne af særdeles ny dato, så du ikke skal vente på at de nyeste programmer kommer i pakkearkiverne.


Ingen terminal kræves
OpenSuse benytter som standard Kde som grafisk brugerflade, og efter en utrolig hård fødsel, er Kde 4 endelig klar til ”Prime Time”. Kde har tidligere været præget af ustabilitet, for mange fejl og generel dårlig opførsel, men efterhånden er der kommet styr på sagerne og Kde er nu en sand fryd at bruge.
Brugerfladen er smuk, intet mindre og med funktionelle effekter der rent faktisk hjælper dig og ikke bare ser sjove ud, er der ikke et øje tørt.
Måske forbinder du Linux med en en underlig og gammeldags terminal, og kryptiske kommandoer der skal indtastes under noget der minder om et religiøst ritual, og selvom beskrivelsen efterhånden ikke er reel, kan du glæde dig over at OpenSuse kommer med et grafisk kontrolpanel, der lader dig rode med systemet helt uden at skulle indtaste kryptiske kommandoer i terminalen.


Efterhånden er der mange der har stiftet bekendtskab med Ubuntu og dermed Linux, men en af fordelene ved Linux er netop at der findes forskellige udgaver, med hver deres forcer og svagheder.
OpenSuse står særdeles stærkt som en seriøs og fuinktionel arbejdsplatform der bestemt fortjener mere opmærksomhed end den får.
Så få nu hentet den og prøv den af (den kan sagtens installeres ved siden af Windows), jeg er sikker på at du ikke bliver skuffet.

OpenSuse kan hentes kvit og frit på www.opensuse.org


Kommentar (13)
  • Balder

    Brændte en live-cd, kørte en tur på 4 minutter (ca.) og tænkte: "Nej, jeg er vist ikke nørdet nok til det her. Lad mig komme hjem til Ubuntu igen"...

    Mvh. - Balder.

  • Peter  - Hmm

    Det forstår jeg simpelthen ikke.
    Hvad er det helt præcist du syntes der er i vejen?
    Er det skiftet fra gnome til kde eller?

  • Balder

    Det er nok KDE skrivebordsmiljøet jag ikke kan kapere. Kan overhovedet ikke finde rundt i det. Er samtidig klar over, at der næppe findes et mere avanceret operativsystem end OpenSuse, men i løbet af årene med Ubuntu og Gnome er jeg virkelig kommet til at værdsætte enkeltheden i dette system.

  • peter  - Okay

    Ja hvis man kommer fra Gnome, kræver det en del tilvænning, det er helt sikkert.
    Men som "frisk" bruger tror jeg ikke der ville være de store problemer.
    Måske med menuen, den er noget rod:-)

  • Balder

    Mente enkelheden og ikke enkeltheden...

    Mvh. - Balder.

  • hede

    Smag og behag er jo forskellig, for flere år siden prøvede jeg Ubuntu, men den var for brun og grim til mig :) så jeg skiftede til OpenSuse, som jeg egentlig godt kunne lide, men på et tidspunkt, efter installering af version 10 tror jeg det var, syntes jeg det var besværligt at få lyd og video til at virke, så jeg prøvede lidt forskelligt, og er nu endt med Sabayon med KDE.

  • Anonym

    forstår dog ikke folk der skifter pga udseendet .. det kan jo let ændres

  • hede

    Det er da rigtigt, men jeg havde tidligere prøvet et par distro´er med KDE, og når så Ubuntu både var grim, og med Gnome, ja så skulle der ikke megen overvejelse til før den røg ud.

  • Peter  - Smag og behag

    er jo forskellig og heldigvis kan vi jo glæde os over at der er et grafisk miljø til alle, uanset præferencer:-)

  • mjjzf  - Gnome?

    Jeg synes, at Opensuse har en ubehagelig KDE, men deres Gnome er interessant.

  • Kenneth  - no cd

    Jeg er lige på nippet til at opgive at prøve openSUSE 11.3 i det jeg ikke har cd/dvd på min bærbare - og jeg kan ikke finde ud af at lave en live usb der virker =(

    Hjææælp!!!

  • Kenneth

    Takker hede, men det fungere ikke og jeg kan ikke boote den usb stik som jeg har lavet =(
    (det er den samme stik jeg lavede Ubuntu install med - Kingston DataTraveler 8 GB)

Skriv kommentar
Your Contact Details:
Kommentar:
[b] [i] [u] [url] [quote] [code] [img]   
=)=D=(XD:dizzy:T_T:blush:^_^=_=-_-:pout::angry:
=Oo_O:snicker::eyebrow::sigh::sick::whisper::whistle::nuu::gah::flame::cool:
:shy::kawaii::notfunny::snooty::uhh:X_XXB:talkbiz::grr::onoes::psychotic::scared:
:evil::nomnom::zombie::want::drunk::love::meow::music:
Security
Skriv venligst koden som du kan se i billedet.

Seneste Software artikler


kaffekop.jpg
Hvad siger du så? Er det ikke lidt af en overskrift? WYSIWYG! Flot - meget flot - ord i en overskrift på et relativt moderne online tidsskrift. Nettips kan bare det der! WYSIWYG er en forkortelse Mere…
operabuilding.jpg
Alle kender Internet Explorer, de fleste kender firefox, nogen kender safari, men jeg tror ikke at så mange kender, eller bruger, Opera's spændende bud på en browser.Egentlig er Browser Mere…
photoshopcs5.jpg
Selv om jeg ikke har megen forstand på mesterproduktet Photoshop, er jeg ikke et sekund i tvivl om, at det bliver placeret blandt mine fem favoritter, hvis jeg en dag skulle sætte brands på sådan Mere…
derforwindows.jpg
Denne artikel tømres sammen på en Windows pc. Sådan en pc med Windows 7 i en 64 bit version. Og den pc er jeg glad for. Windows har altid været min tro følgesvend, og selv om jeg har haft få Mere…
photofiltrerose.jpg
Nettips har modtaget følgende på mail:HejVed du om der findes nogle fotoprogrammer, hvor man kan lave en del af billedet i farve og en anden i sort/hvid? F.eks. hvis jeg tager et normalt billede af Mere…
maskerade.jpg
Wow. Er der noget der rumsterer på nettet, så er det forkortelser i alskens afskygninger. ROFL, FYI, ASAP, LOL og jeg skal give dig, skal jeg. Disse forkortelser er i mange sammenhænge ganske Mere…

Søg på hjemmesiden

Seneste tråde i Forum

RSS feed

RSS

Google adsense