Skrevet af Allan Bojsen Tirsdag, 12. januar 2010 08:24
Et nyt "krigsspil" af sin slags er dukket op. Det hedder The Saboteur og er udviklet af Pandemic, som tager os med tilbage til anden verdenskrig, hvor mangen en modstandskamp blev kæmpet af heltemodige folk. Selv om spillet altså har fokus på krigens problematikker, er der ikke tale om et krigsspil i traditionel forstand. I hovedrollen finder du en whiskytørstig irer. Han muntrer sig gerne med kvinder og alkoholiske drikke, mens han samtidig lever et spændende liv som racerkører. På et tidspunkt deltager han i et løb i Frankrig, og helt tilfældigt invaderer nazisterne landet, mens ireren - Sean Devlin - befinder sig der. Pludselig befinder han sig i en rolle, hvor hans mission er at ødelægge humøret hos de tyske nazister. Sabotørrollen er født.
Sean Devlin udlever blandt andet et ret udsvævende liv i Paris, hvor han kommer i kontakt med en modstandsbevægelse. Her involverer han sig i kampen imod tyskerne, og det hele foregår i en lidt grå verden, hvor grafikken primært består af sort/hvide kulisser, afbrudt af farvede indslag som eksempelvis flag, vindues- og gadebelysning. Dette er med til at underbygge den triste og kedelige stemning, som prægede Frankrig under besættelsen.
Handlingen i spillet er noget traditionel: du gør livet surt for fjenden ved at drille dem. Det gør du for eksempel ved at ødelægge eller stjæle deres udstyr, skyde løs på dem med maskinpistoler eller simpelt hen slå dem ihjel. Undervejs sætter du dig bag rattet i spændende biler, hvor det naturligvis handler om at køre så stærkt og råddent som muligt. Er man til GTA eller diverse agent-spil, er The Saboteur absolut et oplagt emne at ønske sig. Spillet udkommer til pc, PlayStation 3 og Xbox 360.
www.pandemicstudios.com/thesaboteur
Seneste Spil artikler
|
Som tingenes tilstand er her i tiden, er det mest almindelige at man installerer spil på computerens harddisk. Hvis man altså ikke ejer en spilkonsol. Siden jeg for nogle år tilbage opdagede Mere…
|
|
Rent drikkevand. Det er en menneskeret. I hvert fald i Danmark. Men sådan er det ikke overalt. For eksempel ikke i Afrika. Her er der mange steder stor mangel på vand, og det sætter Dansk Røde Mere…
|
|
Electronic Arts har netop udsendt spillet All Points Bulletin - APB. Der er tale om en ny slags online-spil, hvor du kæmper imod tusindvis af andre spillere fra hele verden, faktisk som man kender Mere…
|
|
Jeg har fundet en ny lidenskab: golf. Dette prægtige spil, der udleves i naturen omkring 18 flag fordelt på et pænt stort areal, har tændt den indre golfdjævel, og nu går der snart en masse Mere…
|
|
Det gik desværre ikke for de danske spillere under VM i fodbold, Sydafrika 2010. Øv, øv og tre gange øv. Danmark tabte alle tre indledende kampe i gruppen, hvor Holland sluttede som en flot etter Mere…
|
|
I dag fejrer hele verden fødselsdagen for Pac-Man. Det lille spil, der blev verdensberømt på ganske kor tid fylder nemlig rundt i dag. Den bitte fætter skal have peberkværnen på bordet, for han Mere…
|




ØV! det er ikke gratis :)